En tanke eller to!

Så er det efterhånden ved at være, på mandag d. 28/1 kl 12.30 er der ingen vej tilbage - Uganda venter!

 Det er lørdag eftermiddag og klokken har knap slået 5. På gulvet bag mig ligger min fortsat tomme kuffert, som gang på gang minder mig om alvoren af min beslutning. En beslutning jeg for otte måneder siden, ærligt talt ikke havde gjort store tanker omkring (hvad en tur væk fra det kolde nord dog ikke kan gøre ved tre eventyrlystne herrer.)  Som tiden er gået kan jeg dog mærke, at det kommer tættere og tættere på, det er gået hen og blevet personligt - personligt forstået på den måde, at jeg før i tiden, i kraft af de mange måneder til afrejse, fortsat kunne tillade mig at forholde mig passiv til tanken om mit kommende eventyr.

 Jeg synes det har været svært at gøre sig nogen forventninger til mit ophold, da jeg på ingen måde har kendskab til landet og dets kultur - havde det blot været en charterrejse med en alment kendt destination, så tror jeg, at jeg ville have haft nemmere ved at håndtere det, netop fordi jeg ved hvad jeg havde kunnet forvente! Men mon ikke uvisheden også er en del af oplevelsen? Jeg er af den overbevisning, at vi som mennesker, i mere eller mindre grad alle er afhængige af tryghed - tryghed i tættere relationer, tryghed i vante omgivelser, tryghed i form af en sund økonomi, osv - netop fordi det er håndgribeligt og muligt at forholde sigt til. Jeg tror dog, i hvert fald for mit vedkommende, at jeg har brug for at undslippe min "comfort zone" hvis jeg vil have chancen for at opleve 'magien' og den ægte mening med samt glæden ved livet - så derfor har jeg sprunget ud i, hvad jeg forventer at blive noget af det største i mit liv - I kan tro jeg glæder mig!

 Af Uganda forventer jeg; en indsigt i den afrikanske kultur, i det jeg håber at det kan være med til at give mig en forklaring på, hvorfor de handler og lever som de gør. Jeg forventer at undervisere/hjælpere på børnehjemmet, vil respektere mig for min faglighed. Autonomi i kraft af min teoretiske baggrundsviden. På det mere personlige plan forventer jeg at kunne udvide min horisont og dermed også rykke mig som menneske.

Umiddelbart så har jeg få forventninger til den pædagogiske praksis i Uganda og kvaliteten deraf,  hvilket nok skyldes en hvis form for forforståelse. Til gengæld så er jeg dog utroligt spændt på at se, hvordan man med få midler formår at skabe rammer som fordrer en tryg og omsorgsfuld opvækst.  Når vi netop snakker om kulturelle forskelle og personlige udfordinger, så er jeg sikker på, at det at skulle se et barn blive slået, vil være noget af det sværeste for mig at overvære, diskursen i landet eller ej!

 Hvis jeg skal komme på noget som kan gøre mig nervøs ang. mit ophold, så vil det nok være hyppigheden af aids tilfælde, jeg ved man kan tage sine forholdsregler, men det ændrer stadig ikke på, at jeg synes det er et skræmmende faktum. 

 Betydelsen af at være dansk i et fremmed land? Hmm.. Grundlæggende så tror jeg det handler om, at respektere landet for hvad det er, herunder dets kultur og skikke - uanset om vi finder dem unødvendige eller måske en smule tåbelige.  At være åben og forsøge ikke at have forudindtagede meninger om de mennesker man møder, for hvem ved, måske de rent faktisk kunne lære mig noget?!

Hvad kommer jeg til at savne? Klar min familie og venner, træningen samt nr. 16 fra det lokale pizzaria!

Som udgangspunkt forventer jeg:

1) At danne relationer til trods for sproglige barrierer

2) Kunne indgå i og efterleve institutionens pædagogiske diskurs

3) At min faglighed bliver værdsat

4) Automi med respekt for institutions normer og værdier

5) I forhold til mit linjefag UMD at få indblik i 'musik med få midler' samt forsøge at igangsætte et musik/drama projekt med børnene på stedet

6) Kunne se og 'forstå' tanken bag handlingen, i kraft af kulturforskellene

7) Kollegial sparring

8) Uenighed i forhold til den pædagogiske tilgang

That's it for now!