Menneskesyn/udviklingssyn

Hvilket syn er der på brugerne/børnene – på hvilken måde er det anderledes end i Danmark? – tænkes der i at mennesket udvikler sig ved at få anvist måde at agere på – ved at den rette tilrettelæggelse af læring får iboende egenskaber til at vokse frem – eller at læring skabes og udvikles i relationer? Er dysfunktioner udtryk for noget der tillægges skyld og skam? – noget man kan disciplineres ifht – noget der betyder at man har et værdigt behov for kompensation og hjælp? (CKF: Fd, Fc, Fb)

F: Om kulturen

·         Hvilken institutions kultur er der paa stedet? Hvilke grupper benytter institutionen? – og har det nogen betydning? Hvordan rummes forskellige kulturtraek I Institutionens liv?

Kulturen paa Sacred Heart er domineret af en meget kristen tilgang til undervisningen. Dagen starter med moenstring af boernene I lige raekker, hvor de skal igennem et stort repertoire af boen og salmer, inden undervisningen igangsaettes.

 I det der baade er kristne og muslimer paa institutionen, maa overstaende ses som at kulturen er paa den kristne tros praemisser. Overordnet set er tilgangen, at alle er lige, men virkeligheden er naermere, at de faa muslimer maa indordne samt bukke under for det dominerende flertal af kristne. I hverdagen kommer det dog heldigvis kun til udtryk I form af undervisningen, som igen er meget praeget af troen paa gud. Om den enkelte muslism saa foeler sig kraenket eller ej, se det er en helt anden snak. Grundet boernenes alder tror jeg dog endnu ikke det skal ses om vaerende et problem.

 Grundlaeggende er kulturen paa stedet meget tolerant, set I forhold til accept af forskellig religoes overbevisning. Der er plads til forskellighed om du saa er fra Uganda, Sudan eller Congo – alle er guds boern.

·         Hvilke hoejtider fester holder man og hvordan goer man det?

Det er cotume at man tager I kirke til hoejtider og holder fri paa helligdagene – fester er der ikke nogen af I institutionssammenhaenge, I hvert fald ikke paa Sacred Heart.

·         Hvordan indrages foraeldrene/familierne i Institutionens liv? Er der diskussioner/refleksioner? Er der staerk styring fra ledelse af? Er der udefra vedtagne retningslinjer som er bestemmende for arbejdet/paedagogikken?

Foraeldrene inddrages paa den maade, at de kommer en gang om maaneden og betaler for perioden – det er det! Boernene bliver enten koert af en boda boda chauffoer (lokal taxa) flertallet gaar dog selv til og fra skole. I Uganda er der ikke foraeldremoeder som vi kender hjemme fra Danmark af – med +100 boern I hvert enkelt klasse, er der simpelthen ikke laerer kapacitet til det – ligeledes er det ikke noget man benytter sig af, det er simpelthen ukendt for dem. Institutionen er underlagt styrelse fra Biskoppen samt hans ‘Board of directors’, i at den er et privat anliggende. Undervisningsdelen er dog rettet efter undervisnings ministeriets ‘curriculum’ – krav der skal opfyldes.

E: Indlaeg I bloggen

En typisk dag i Afrika kunne kunne lyde saaledes; du vaagner som regel ved en 5 tiden, hvor Ediofes haner galer dagen an. Et par timers slumren og dagen startes med et par skiver toert toastbroed, bloedgjort af en ofte datooverskredet margarine. Efter den noget udsoegte morgenmad gaar turen mod Sacred Heart Nursery som ligger en ca. 15-20 minutters gang fra kvarteret hvor Jeg bor. Ved ankomst til destinationen bliver du budt velkommen af en hoejlydt og meget kontaktsoegende boerneskare, bestaeende af en knap 400 unger plus. Naar roen nogenlunde har lagt sig blandt gemytterne, organiseres boernene og inddeles i raekker ud fra klassetrin. Det foerste kvarters tid vil du opleve en forestilling uden lige, 15 minutters sang og lovprisning af gud den almaegtige. Efter denne noget guddommelige seance foeres boernene til deres respektive klasser, hvor du ligeledes kan forvente at bruge en 20-30 minutter paa navneopraab samt uddeling af kladdehaefter og blyanter - til tider lidt af en udfordring naar lektionerne for de aeldste af eleverne blot er af 40 minutters varighed, godt at du som paedagog er omstillingsparat.

 Storstedelen af undervisningen kan du forvente gaa med irettesaettelse, stoejdaempning samt anvisning af siddepladser. Hvad tid der saa end maa vaere efterladt til reel faglighed, kan variere fra sang til tegning.
 Efter de foeste par lektioner vil der vaere faelles frikvarter, et inferno af skrig, skraal og graedende boern skal tackles - der med et saadan antal boern maa ses som vaerende lidt af en udfordring. En times senere kalder din frelser i form af lyden fra skoleklokkens klang - de faa skridt fra legeplads til klasselokalerne udnyttes til fulde, som pusterum for og til reetablering af energi samt overskud! To en halv time senere kalder frelser atter, denne gang til fritagelse fra hvad der til tider kan ses som vaerende helvede paa jord.

Tilbage i friheden staar det dig frit for at indtage et maaltid og en forfriskning eller to. Med energidepoterne atter fyldte, forventes du at begaa dig mod destinationens andet maal, boernehjemmet. Til din store lettelse hersker dog her roen -se det som et fristed, hvor du kan afvaebne den strenge tilgang og mere eller mindre bare blende ind med stedets boern. Paa hjemmet her vil der vaere god mulighed for et stoerre engament samt fordybning, i et eventuelt paedagogisk projekt - det er dog vigtigt hele tiden at have i baghovedet, at det er det paa boernenes praemisser i og med at det udover opholdssted, fungerer som et hjem, deres hjem!

Efter den noget roligere oplevelse paa boernehjemmet, vil du befinde dig selv paa vej hjem mod dit kvarter, hvor en hoejst sandsynligt gang udkogte boenner dig velfortjent venter.

D: Institutionens paedagogik

Sacred Heart Nursery

·         Hvilken uddannelse har de ansatte I institutionen?

Flertallet af underviserne har gennemgaet et grundlaeggende ‘teacher training’ kursus, hvor de laerer de basale redskaber, saaledes at de kan undervise begraenset I mere eller mindre alle fag.

·         Hvilke faggruppe(r) udfoerer det arbejde, der ville blive varetaget af paedagoger I Danmark?

I Uganda har man ikke paedagoger, som vi kender det hjemmefra. I stedet ses det ofte, at baade vagtmaend og almindelige kogekoner holder opsyn med boernene.

·         Hvilke paedagogiske uddannelser findes der I landet?

Uganda har mere eller mindre ingen form for paedagogisk maalrettet uddannelse, som vi kender hjemmefra. Til gengaeld er selve laereruddannelsen stort repraesenteret, nursery, primary, secondary, high school samt university.

·         Hvordan forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer I forhold til boern eller brugere? – er den styret af en laeseplan eller andre centrale forordninger?

Naar man spoerger ind til tanken bag handlingen, hvad aktiviteter paa institutionen angaar, fremstaar mange som et stort spoergsmaalstegn – deres argumentation ligger mere eller mindre I, at det er godt for dem I det, at det forbereder dem til primary school. Undervisningen er dog styret af et overordnet plan, som dikterer hvilke fag samt hvilken grundlaeggende kunnen, boernene skal kunne mestre.

 Hvad relationer angaar ser vi ingen, boernene er overladt til sig selv imens ‘paedagogerne’ sidder paa laerervaerelset. Her hersker graad og naevekamp og boerne selv fungerer mere eller mindre, som dommere sam ‘omsorgsgivere’ – ‘Survival of the fittest’ maa siges at vaere mentaliteten paa stedet.

·         Hvilke didaktiske overvejelser goer de ansatte – hvilke sider sider af laeringen laegges der vaegt paa?

Didaktik kunne I Uganda ses, som vaerende et fremmedord. Laererne er mere eller mindre fritstillet for selv at taenke, I det at de kan planlaegge deres undervisning, ud fra det overornede haefte der er blevet uddelt fra uddannelses ministeriet – heri fremgaar det I punktform, hvorledes fagene skal tackles, ligeledes hvilke aktiviteter/ovoelser de skal laere fra sig.

 Undervisningen er meget teoretisk orienteret, dog ikke forstaaet som udfordrende og pladsgivende til, at den enkelte elev kan pusle med opgaverne og paa den maade opnaa laering igennem egen taenkning. Derimod er det afskrivning fra tavlen og repetition af laerernes ord der goer sig gaeldende.

·         Hvilke specielle traek ved paedagogikken goer indtryk paa dig – hvordan ser en typisk dag – uge ud? Hvilke observationer og overvejelser goer du dig omkring laeringsmiljoet. Hvilke tanker goer man sig paa institutionen omkring laeringsmiljoe.